Bliv klogere på lovkrav
til vinterdæk i Norden

Kører du lovligt?
Kører du som eksportvognmand eller chauffør til de nordiske lande? Så skal du være opmærksom på, at lovkravene ændrer sig, i takt med at du kommer igennem de forskellige lande. Her spiller både klima, geografi, vejenes beskaffenhed og højdemeter en rolle.

Mange danske transportører kører i Norge, der har de skrappeste regler for vinterdæk. Men ofte går kørslen gennem både Danmark og Sverige, så det gælder om at kende lovkravene i alle lande.

I dette blogindlæg gennemgår vi lovkravene i de nordiske lande og guider dig igennem de vigtigste ting, du skal vide som vognmand i Norden. På den måde bliver du rustet til køreturen sikkerhedsmæssigt og undgår uforudsete udgifter og bøder samt ventetid.

Hvad sker der, hvis du ikke overholder kravene?
Sikkerheden er den primære grund til, at der findes lovkrav til vinterdæk. De er med til at forbedre vejgrebet, så der sker langt færre uheld på de glatte veje. Der er flere gode grunde til at køre med vinterdæk, læs mere om det her. Men der kan også være flere økonomiske konsekvenser ved ikke at overholde kravene. Man kan få bøder og risikere at få konfiskeret køretøjet.

Samtidig findes der i Norge og Sverige mange skrækhistorier, hvor politiet tjekker vognene i dalpassene, og chaufføren ikke får lov at køre videre, hvis lovkravene ikke er overholdt. Så skal man have en lokal dækmand til at ordne det, hvilket er en dyr fornøjelse og kan ende med tabt tid. For de fleste vognmænd er tid penge. Hvis man holder stille eller får forbud i grænselandet, kommer godset ikke frem til tiden.

Derfor er der ingen tvivl om, at det giver rigtig god mening at sætte sig ind i de gældende lovkrav i det enkelte land.

Hvad har indflydelse på lovkravene?
Lovkravene omfatter ikke kun, om du skal køre med vinterdæk eller ej. Der er flere faktorer, der er vigtige at have i baghovedet, og som har indflydelse på lovkravene:




Lad os dykke ned i nogle af de faktorer, der gør sig gældende inden for lovgivningen af vinterdæk.

Først og fremmest skal dækkene være godkendt til vinterkørsel. Det betyder, at de skal være mærket. Det skal fx være snefnugsymbolet (3 peak mountain snow flake), som er en relativ ny ordning. Den stiller krav til dækkene ud fra en ensartet måleskala, der tager hensyn acceleration, nedbremsning osv.

Vinterdækkene skal som minimum have snefnugsymbolet for at være godkendt til vinterkørsel. Tidligere støttede man sig op af M+S-ordningen (der står for mud and snow). Men her er der langt færre krav, og derfor kom snefnugordningen til. Her har du smidighed i gummiblanding og fleksibilitet i mønstret. Det gør, at man bevarer et bedre greb på vejen og har flere kanter til at accelerere på.

Mønsterdybden og placeringen af dækket er også afgørende for vinterdækkets effekt. Et dæk er nemlig ikke bare et dæk. Det afhænger af, hvor det sidder på lastbilen. Hvis vi bruger Norge som eksempel, skal man have minimum 5 mm på alle vogne – også i en trailerposition.

Traileren er mindst lige så vigtig, når der bremses, da den kan lande i den modsatte kørebane, hvis den forreste del bremser, og traileren ikke gør. Mønsterdybden er desuden med til at forbedre grebet på vejen i glatføre, hvilket er en af de vigtigste årsager til brugen af vinterdæk.

Alle disse elementer har indflydelse på lovgivningen og er noget, som man med fordel kan have in mente, når turen går nordpå.

Regler for vinterdæk i Danmark
Lad os starte med lovkravene til vinterdæk i Danmark, da det som eksportvognmand typisk er her, rejsen starter. Først er det vigtigt at slå fast, at vinterdæk er lovpligtige på træk- og styreaksler i Danmark, hvis føret er dårligt nok. Ordret, iflg. færdselsloven, hedder det sig, at du ikke må køre med "åbenbart uegnede dæk".

I praksis betyder det, at vinter- og helårsdæk SKAL være mærket med snefnugsymbolet, hvis du anvender dem på de omtalte aksler under vinterlige forhold med sne, is og sjap. 

På køretøjer under 3.000 kg, skal dæktypen være den samme på hele køretøjet. Køretøjer tungere end 3.000 kg skal bære samme dæktype på de enkelte aksler.

Bemærk også at den mindst tilladte mønsterdybde er 1,6 mm hele året, men vi anbefaler mere, særligt i vinterføre.

Dækkene er trods alt den eneste vejkontakt, lastbilen har, og det eneste, der kan overføre bilens kræfter til vejen – både når det gælder acceleration og opbremsning.

Lovgivning for vinterdæk i Sverige
I Sverige er vinterdæk lovpligtige fra 1. december til 31. marts. Dækkene skal samtidig være godkendt til vinterkørsel og skal derfor være mærket med det tidligere nævnte snefnugsymbol. Her ser vi tydeligt, hvordan mønsterdybden spiller en rolle, da den minimum skal være 5 mm på det trækkende køretøj og 1,6 mm på traileren. Der er derfor en noget større forskel sammenlignet med Danmark.

Her er pigdæk også tilladt, men ikke et krav.
Lovkrav for vinterdæk i Norge*
Som allerede nævnt har Norge nogle af de mest strenge regler, når det gælder vinterdæk. Det er også nødvendigt, når vejret er barskt, og man kører i bjergene. I Norge er vinterdæk lovpligtige fra 15. november til 31. marts på træk- og styreakslerne. Anhængere skal have dæk, der er M+S mærkede eller har snegrebssymbol.

Helt konkret betyder det, at snefnugsymbolet skal være på drivaksler og forreste styreaksel, mens M+S-symbolet eller snefnugsymbolet skal være på de øvrige aksler og anhængere.

Fra 1. november til søndagen efter 2. påskedag er det påkrævet at have en mønsterdybde på minimum 5 mm på hele vogntoget. I Nordmark, Troms og Finnmark gælder dette dog fra 16. oktober til 30. april.

I samme periode er det påbudt at medbringe snekæder og her er det også lovligt at køre med pigdæk. I så fald skal disse monteres på alle hjul på samme aksel. Hvis pigdækkene placeres symmetrisk i køretøjets længderetning, er det dog tilstrækkeligt, at der er pigdæk på ét hjul i en tvillingmontering.
De rigtige vinterdæk kræver forberedelse
Hvis man vil undgå spildtid, uforudsete udgifter og risiko for nedbrud, er vejen frem at planlægge i god tid. Det sikrer, at de rette vinterdæk er klar til tiden. Det gælder også kørsel i Danmark. Når der kommer sne, slud eller glatte veje, kommer det ofte bag på de danske vognmænd, fordi de ikke er vant til det hårde vintervejr.

Selvom vinterdæk ikke er lovpligtige i Danmark, skal man altså stadig være forberedt og tage de rette valg ud fra vejrforholdene. Vi kan lære af vores nordiske naboer, der har strengere lovkrav, og hvor man har lært at forberede sig og have en plan for, hvordan man kommer frem – uanset vejret. Forberedelsen kan fx indebære at montere friske dæk på lastbilen i efteråret, som er egnet til at køre i den danske vinter, og have styr på, hvilken type lastbil du kører, og hvor turen går hen.

Vores bedste råd til at sikre sig, at man kører lovligt, er at tage en dækspecialist med på råd i god tid. Hos NDI står vores dækspecialister altid klar til at rådgive dig.