ADVARSEL: Du benytter en ældre browser og visse elementer på siden vises muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler at du skifter til en nyere browser såsom Chrome, Edge eller Firefox.
 
8. august 2024

Ny CSCO skal bringe NDI-koncernen på forkant med fremtidens markeds- og distributionslandskab

Christian Heimer er ansat som CSCO (Chief Supply Chain Officer) i NDI-koncernen. Han får det øverste ansvar for indkøb, produktion, lager og logistik.

Med en baggrund inden for ledelse, logistik og forretningsudvikling og mere end 20-års erfaring er det en erfaren profil, som er blevet del af NDI-koncernen med virkning fra 5. august.

- Vi ser frem til samarbejdet med Christian Heimer, som med sin store erfaring og indsigt skal hjælpe med at realisere vores ambitioner som en meget vigtig del af vores koncernledelse. Han får en central rolle i forhold til at hjælpe os med at nå i mål med vores strategiske ambitioner. Blandt andet at skabe profitabel vækst og opnå en endnu mere effektiv og kundeorienteret distribution. Desuden skal han styrke vores langsigtede indsats for at komme på forkant med fremtidens markeds- og distributionslandskab, som omfatter digitale muligheder, bæredygtig produktion og logistik, samt ikke mindst at bringe Norden endnu tættere sammen, udtaler vicedirektør i NDI-koncernen, Peter Kjær.

Handler også om sammenspil

Christian Heimer kommer foruden målsætningerne i 2026-strategien til at understøtte NDI Groups ambitioner om at styrke sin position som en nordisk virksomhed.

- Jeg glæder mig til at blive del af NDI-koncernen, lære dens medarbejdere at kende og blive del af en ambitiøse plan, der er lagt for fremtiden som en markedsledende, nordisk virksomhed. En plan, der ikke kun handler om at styrke virksomhedens indkøb, produktion, lager og logistik, men ikke mindst også sammenspillet mellem de forskellige afdelinger. I sidste ende har det også en stor betydning for, hvordan kunden oplever virksomheden og dermed kundetilfredsheden, siger CSCO Christian Heimer.

Pressekontakt

Jens Jakob Valesco Hansen Kommunikationschef
NDI Group A/S

Merkurvej 7
6650 Brørup
Danmark

CVR: 81203113

Brug for hjælp?

Ring på:
7615 1000

Mandag-torsdag:
7:30-16:00
Fredag
7:30-15:00

Find det hurtigt

Kontakt
Om NDI Group
Karriere

  • Visa
© 2024 NDI Group A/S

 

WEBSHOP