7. september 2026
Fælgmarkedet bliver mere specialiseret – NDI udvider med italiensk premiumbrand
Fælgmarkedet har ændret sig markant de seneste år. Hvor én fælg tidligere kunne passe til mange forskellige biler, efterspørger både bilforhandlere og bilejere i dag modelspecifikke løsninger med større fokus på design, kvalitet og originalt udtryk.
Den udvikling får nu NDI A/S til at udvide sortimentet med den italienske fælgproducent MAK Wheels, som nu er en del af virksomhedens produktsortiment i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
- Vi oplever en stigende efterspørgsel på eksklusive, speciallavede fælge. Vi har et segment af passionerede bilejere og nyvognsforhandlere, som er mere nørderede og passionerede omkring bilens udtryk og ønsker et design, der ligger tæt på originalt fabriksdesign – uden nødvendigvis at være originalt. Det segment har vi manglet et stærkt tilbud til, og det er præcis det, MAK Wheels kan, så vi glæder os over det nye samarbejde, siger Nordic Purchasing Manager Wheels hos NDI, Flemming Vorbeck.
MAK er et italiensk premiumbrand, der har gjort modelspecifikke fælge til sit varemærke. I 2024 gennemførte MAK Wheels en ambitiøs Back to Italy-strategi, hvor de flyttede al produktion og design tilbage til Italien.
Igennem 35 år har MAK opbygget en position som premiumproducent af alufælge og producerer omkring 400.000 fælge om året. Alle fælge er TÜV-godkendte, og sortimentet omfatter blandt andet modelspecifikke designs til nyere bilmodeller og nye bilmærker som Kia PV5 og Zeekr.

Fra standard til specialisering
Ifølge NDI er udviklingen i bilparken en af de væsentligste årsager til, at fælgmarkedet er blevet langt mere komplekst. Bilmodeller bliver i stigende grad udviklet med individuelle krav til fælgstørrelser, design og godkendelser, hvilket stiller større krav til både leverandører og værksteder.
- Det handler ikke længere kun om at finde en fælg i den rigtige størrelse. Kunderne efterspørger løsninger, der passer specifikt til deres bilmodel - både teknisk og visuelt. MAK Wheels er anerkendt for deres kvalitet og stil, og de har som mål at tilpasse og udvikle designs efter tidens trends, siger Key Account Manager hos NDI, Morten Stokholm Jørgensen.
Hurtig levering er konkurrenceparameter
Ud over design og kvalitet peger NDI også på god logistik som en væsentlig årsag til samarbejdet med MAK Wheels. De råder over mere end 50.000 fælge på lager i Italien og tilbyder et digitalt lagersystem med løbende opdateringer, hvilket gør det muligt at levere hurtigt til de nordiske markeder.
- For os har hurtig og pålidelig levering afgørende betydning for vores troværdighed overfor kunderne. Det er en selvfølge for os, men det er det ikke for alle leverandører. Det er også vigtigt for os løbende at være i tæt dialog med vores leverandører, for at kunne sikre vores kunder en god oplevelse, og der skiller MAK Wheels sig også ud med deres professionalisme og tilgængelighed, siger Flemming Vorbeck.
MAK Wheels er nu i forhandling hos NDI i Danmark, Norge, Sverige og Finland.