ADVARSEL: Du benytter en ældre browser og visse elementer på siden vises muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler at du skifter til en nyere browser såsom Chrome, Edge eller Firefox.
 
30. august 2022

NDI Group investerer rekordbeløb i grøn omstilling

NDI Group har underskrevet en aftale om, hvad der er den største investering i grøn energi i koncernens historie.

Mere end 14.000 kvadratmeter tag skal dækkes med over 6.000 solpaneler i et nyt, grønt energiprojekt, som skal gøre NDI Group selvforsynende med grøn strøm og yde et bidrag til den grønne omstilling. I alt kommer solcellerne til at levere en forventet effekt på 2,5 megawatt.

- Vi har foretaget vores hidtil største investering i grøn omstilling i koncernens historie. Formålet er at bidrage til at skabe et mere bæredygtigt miljø og tage medansvar for vores omgivende samfund med udgangspunkt i FN’s 12. og 13. verdensmål, der handler om ansvarlig forbrug og produktion samt klimaindsats. Derfor har vi investeret et tocifret millionbeløb, svarende til cirka 20 procent af koncernens overskud i installationen af solceller i kombination med varmepumper. Når projektet er færdigt, kommer vi til at blive selvforsynende med grøn strøm, siger CEO René Kristensen.

Største projekt i fem år
Det store antal solceller skal efter planen henover efteråret installeres på taget af flere af NDI-koncernens store lagerhaller. Ifølge virksomhedens projektchef bliver det et af de største byggeprojekter ved koncernens hovedkontor i Brørup i nyere tid:

- Det er det største byggeprojekt vi har haft i Brørup i fem år. Udover de mange tusinde solpaneler, der skal sættes op på taget, skal vi også have installeret syv store luft til vand varmepumper og have alle nye installationer koblet sammen, så det kan forsyne kontorer og produktionsmiljøer med den rigtige mængde strøm. Vi har stadig mulighed for at bruge gas som en ekstra energikilde på de meget kolde dage, men vi kommer kun at bruge en tredjedel af det, vi har brugt tidligere, siger han og fortsætter:

- Det er lidt af en drøm at få muligheden for at være med i et så spændende og krævende projekt, som vil få så stor betydning for koncernens miljøpåvirkning. Vi glæder os til at komme i gang og få realiseret projektet i samarbejde med vores partnere ProEnergi, Phønix Tag, KK Partner og Gunnar Kristensen VVS, der har hjulpet os og kommer til at hjælpe os fremadrettet med at få alle installationer på plads og tilsluttet.

Ifølge NDI Group forventer man, at projektet har en tilbagebetalingstid på under 10 år og er færdigt i løbet af det nye år.

NDI Group A/S har med en investering på, hvad der svarer til 20 procent af virksomhedens overskud, foretaget den største grønne investering i dækkoncernens historie.

Pressekontakt

Jens Jakob Valesco Hansen Kommunikationschef
NDI Group A/S

Merkurvej 7
6650 Brørup
Danmark

CVR: 81203113

Brug for hjælp?

Ring på:
7615 1000

Mandag-torsdag:
7:30-16:00
Fredag
7:30-15:00

Find det hurtigt

Kontakt
Om NDI Group
Karriere

Find os på

Facebook
LinkedIn

© 2022 NDI Group A/S