ADVARSEL: Du benytter en ældre browser og visse elementer på siden vises muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler at du skifter til en nyere browser såsom Chrome, Edge eller Firefox.
 
16. februar 2024

NDI introducerer nyt budgetmærke

NDI har fået dækmærket Goodride på programmet for at styrke sit fokus på dæk inden for budgetkategorien.

Til den kommende sommersæson – og efterfølgende vintersæson – vil NDI tilbyde kunderne et nyt dækmærke: Goodride, som produceres i Kina af Hangzhou Zhongce Rubber Company – verdens niendestørste dækproducent og Kinas største dækproducent.

- Vi har valgt at få Goodride på programmet for at give kunderne endnu bedre mulighed for at tilgå et mere komplet program af value for money dæk. Goodride vil kunne fås i et stort antal størrelser og dimensioner. Til at begynde med får vi Goodride sommerdæk på programmet, men på sigt vil vi også få Goodride helårsdæk og vinterdæk, fortæller salgschef hos autodivisionen hos NDI, Ole Panitzsch.

- På den måde vil vi gøre det lettere for kunderne at samle deres indkøb af billigere dæktyper. Med Goodrides kombination af et stort udvalg af produkter og høje kvalitet i forhold til sin priskategori, kommer det til at udgøre en vigtig del af vores produktprogram, uddyber han.

Gennemtestet teknologi
Goodride produceres på Hangzhou Zhongce Rubber Company – også kendt som ZC Rubber. Det sikrer ifølge salgschefen, at det er et gennemtestet kvalitetsprodukt, som NDI vil tilbyde kunderne:

- Det er fordel, at det er en af de helt store dækfabrikker med den nyeste produktionsteknologi, der står bag mærket. Det er gennemtestet teknologi fra en af de ti største dækfabrikker i verden. Vi ser frem til at introducere Goodride på markedet og tilbyde kunderne et bredt udvalg af produkter, og gøre det endnu lettere for kunderne at foretage og samle deres indkøb af prisvenlige dækløsninger, uddyber han.

Goodride dæksortimentet vil foruden personvogne også omfatte varevogne.

Kontakt

NDI Group A/S

Merkurvej 7
6650 Brørup
Danmark

CVR: 81203113

Brug for hjælp?

Ring på:
7615 1000

Mandag-torsdag:
7:30-16:00
Fredag
7:30-15:00

Find det hurtigt

Kontakt
Om NDI Group
Karriere

© 2024 NDI Group A/S

 

WEBSHOP